Afslutningen på 3 års studier blev lørdag den 31. juni, traditionen tro, fejret i teateret og på plænen foran Gladsaxe Rådhus med kunstneriske elevindslag, elev- og rektortale, fællessang og eksamensbevisuddeling.

Her er rektor Eva Steensens tale til studenterne...

Kære studenter – årgang 2008

For ikke så længe siden holdt vi den afsluttende 3g middag, inden eksamen gik i gang og nu sidder I her ved vejs ende med huen på hovedet. Huen som markerer afslutningen på jeres tre års gymnasietid og de afsluttende eksamener.

Lige nu er I glade, afslappede og selvtilfredse, og det har I også grund til at være. Det er så livsbekræftende at se og jeres udstråling så smittende også for os andre, som har fulgt jer gennem dette arbejde.

Sørg for at nyde friheden ovenpå arbejdet med bøgerne,
nyd sorgløsheden, nyd studenterfesterne og de lange lyse nætter.
Jeg ved, I har arbejdet hårdt, og at det indimellem har været et sejt og hårdt forløb og at det kostede jer de sidste kræfter at sætte jer op til den allersidste eksamen. Men jeg vil tro, at i dag har I det lidt ligesom en maratonløber, der kommer helt udmattet i mål, men en udmattelse som er væk efter en god nats hvile erstattet af en stolthed over præstationen.

Men kære studenter – I er en helt særlig årgang studenter.
I er det første kuld uddannet efter den nye gymnasiereform. I er de første elever, der har gennemført et gymnasieforløb med obligatoriske tværfaglige samarbejder, såsom AT, AP og mange andre nyskabelser. Og ikke nok med det, I er også det første kuld, der kommer ud med en eksamen efter den nye internationale 7-trins karakterskala. Jeg har set på jeres karakterer, da jeg skrev bevis under og er imponeret over, hvor flot I har klaret jer.
 Endelig er I også en særlig årgang GG-studenter, for I har nemlig gået her, da GG fejrede sit 50 års jubilæum.

Som sagt er I de første, der har taget en studentereksamen efter indførelsen af den nye gymnasiereform i 2005. Gymnasiet er en helt særlig institution i det danske samfund og når man laver store ændringer på strukturen og på indholdet af uddannelsen, vil der være kritiske røster, der advarer mod forfald af tidligere dyder. Men samfundet ændrer sig og dermed også samfundets syn på, hvad elever har brug for at lære.

Det er sket før i historien, at der har været gymnasiereformer. Nødvendige reformer, som har ændret på fagene, på fagrækken, på indholdet i fagene og på balancen fagene imellem. Ændringer, som hver gang har fremkaldt bagstræberiske og kritiske holdninger, samtidig med at de har fremkaldt relevante diskussioner om, spørgsmål som hvad er viden? Hvad skal elever vide eller kunne? , hvad forstår vi ved almen dannelse og studieforberedelse.

Det er et evigt aktuelt spørgsmål, hvad har eleven brug for at kunne og det skifter over tid.

Indtil 1871 indeholdt en gymnasieuddannelse naturligvis obligatoriske fag som latin og græsk, med mulighed for at få hebraisk, som valgfag, selvom det næppe hed valgfag den gang. Men tiden stod i naturvidenskabens tegn, fremtrædende naturvidenskabsmænd fremførte nye tanker, videnskabsmænd som Charles Darwin og vore hjemlige H.C. Ørsted. Skolen fulgte med og i 1871 indførtes muligheden for en studentereksamen med vægt på naturvidenskabelige fag. Til stor fortrydelse for mange, og hermed udsat for massiv kritik, for hermed gik almendannelsen jo tabt. Altså den almendannelse, der har rod i de klassiske sprog og den klassiske historie.  For naturvidenskab blev ikke anset som værende alment dannende i denne optik.

Jeg skal spare jer for at gennemgå alle reformerne, blot nævne at den sidste reform af gymnasiet – før den nuværende - skete i 1988. Siden 1988 er udviklingen i samfundet gået stærkt. 1988, det var før internettet blev opfundet, vi havde heller ikke mobiltelefoner eller Ipods den gang, det var en teknologisk stenalder – set fra jeres synsvinkel.

Så der var behov for en uddannelsesreform, der kunne imødekomme nogle af disse konstant omskiftelige samfundsforandringer og som kunne forberede jer bedre på et liv med livslang læring. For viden er foranderlig og begreberne almen dannelse og studieforberedelse er igen til debat og disse forståelser er tænkt ind i gymnasiereformen.

Der har også været sagt og skrevet meget om den nuværende reform og jeg håber ikke, at I har brugt for meget tid på at lytte til de mange kritiske røster. For også denne reform har mødt meget modstand. Noget berettiget – bevares – og der er også allerede foretaget diverse nødvendige justeringer. Men det ændrer ikke på det faktum at reformens intentioner er rigtige og gode og at de nye tiltag forbereder jer langt bedre til at møde udfordringer i fremtiden. 

Et af de kritiske udsagn lyder ”Årets studenter er prøvekaniner”
Prøvekaniner, nej vel er I ej – I er pionerer. Udsagnet burde være ”Årets studenter er pionerer”
Pionerer, der sammen med lærerne har gennemgået og gennemarbejdet en uddannelse for første gang. Pionerer, der har gennemført de første år af en ambitiøs reform.
I har banet vejen for næste års studenter ved at afprøve grænserne.

I har udforsket delvist ukendt land; almen sprogforståelse, naturvidenskabeligt grundforløb, almen studieforberedelse, synopsis, studieretningsprojekt, 24 timers prøver mv.
Og gennem udforskningen af nyt land, af nye territorier, har I sammen med jeres lærere vist vejen for de kommende studenter.
Nå, ja en gang imellem har I været frustrerede og forvirrede, men har fundet løsninger.

Nå ja, en gang i mellem er I nok faret vild og kommet lidt på vildveje og I har nok også  gået lidt længere end nødvendigt var, men I har helt sikkert også lært meget af at gå de lange og lidt besværlige veje. Mere end de sidste års studenter og mere end de kommende års studenter.

Så I kan og skal være stolte af jeres hue for dem rummer en moderne, tidssvarende uddannelse. I er den ny tids studenter. Meget rammende var temaet for jeres afsluttende AT opgave, Fremtiden: visioner og forudsigelser ikke nogen nem opgave, men jeg har hørt mange spændende sammensætninger af og bud på løsning af denne opgave.

At kunne møde fremtiden forudsætter også at man har rødder i en fortid. Og det har I. I var sidste år med til at fejre GGs 50 års jubilæum og er på den måde forankret i gymnasiets historie.  Det er muligt, at det ikke betyder så meget for jer lige nu, men tro mig, I vil altid huske at vi fejrede gymnasiets jubilæum netop da I gik her.

Det vil I måske sande om 8 år, når vi skal fejre 60 års jubilæum, eller om 23 år, når vi skal fejer 75 års jubilæum. Så vil I sidde med gode uddannelser og spændende stillinger i jeres parcelhuse med familie og børn og fortælle historier om ”dengang jeg gik på GG da skete der..osv.”
ja, I tror det måske ikke nu …men med jeres alder kan I snildt nå 100 års jubilæet. Så kan I besøge skolen som aldrende pensionister og underholde de unge med anekdoter fra jeres gymnasietid. Det kunne være anekdoter om de mange sværdslag I tog med gymnasiereformen, hvor hårdt det var for jer, men hvor meget I lærte. Så ville I sammenligne jer selv med fremtidens ungdom, som vil gå i gymnasiet under en reform vedtaget i år 2040, og begræde hvor lidt de skal lære og hvor nemt, det er blevet at gå i skole osv.

Men nej I ved jo nemlig godt at krav til viden skifter over tid, og at kravene vil have ændret sig langt mere end vi kan forestille os i dag, så spørgsmålet om hvad elever skal kunne er evigt aktuelt. Så den grøft falder I forhåbentlig ikke i.

Til sidst vil jeg sige til jer:
I kan være stolte over at I er reformstudenter, 
I kan meget, og I skal derfor ranke ryggen, knejse med nakken og vise at den traditionsrige studenterhue markerer et nyt syn viden og en ny forståelse af begrebet almen dannelse.

Tillykke med jeres studentereksamen – I er hermed dimitteret fra den lærde skole!