Slides fra translokationen, se også:  "Sidste skoledag" - Holgers billedearkiv - AH's billedearkiv

TRANSLOKATION 2010 - Rektors tale til studenterne...

Allerførst vil jeg sige GOD MORGEN (som på morgensamlingerne svarer studenterne "GOD MORGEN").

Kære studenter – årgang 2010 og hjertelig tillykke med jeres studentereksamen. For lidt over en måned siden sluttede jeres undervisning, eksamen er nu ovre og her sidder I så til translokation, som markerer afslutningen på jeres gymnasietid.
 I knejser med nakken og bærer stolte jeres huer. Studenterhuen, som er symbolet på jeres tre årige uddannelsesforløb og de sidste måneders eksamener. Alle smiler til jer. I har sikkert allerede opdaget, at der bliver dyttet af jer på gader og stræder og at vildt fremmede mennesker smiler til jer og ønsker jer tillykke. Ja, selv vejret er med jer. I eksamensperioden var det bare så kedeligt, at der ikke var meget andet at gøre end at blive indendørs og læse. Op vupti næsten som bestilt af vejrguderne, brager det gode vejr igennem fra første studentereksamensdag i mandags. Nyd det, I fortjener det – nyd glæden og sorgløsheden, så længe den varer.
For med glæden er der også vemodigheden ved afskeden med GG. Afskeden med de trygge vante omgivelser, afskeden med kammeraterne, måske også afskeden med de mange udfordringer, som de sidste tre år har budt jer.
Men lige nu er vi samlet til translokation. Lad os lige dvæle lidt ved dette ord. I har jo alle sammen haft lidt latin i almen sprogforståelse helt tiltage i 1g. Bare rolig I bliver hørt i sprogetymologi dag. Men tænk lige over trans  - lokation Ordet består af to dele. Trans er en præposition på latin, som kan betyde igennem eller tværs over, eller på den anden side, mens den anden del af ordet lokation er en afledning af locare, som betyder anbringe, eller overflytte. Så en translokation er altså en overflytning fra en side til en anden side. Næsten helt rituelt og som en initiering, hvor det kendte trygge GG skal forlades og for første gang ved I ikke, hvad der venter jer efter sommerferien.
Hvad har I så fået med jer? Kunne man spørge. I har lært meget, og meget mere end I nok selv er klar over lige i øjeblikket. I har erhvervet jer ny viden i løbet af de sidste tre år. den viden er ikke kommet dumpende ned fra himlen, jeres lærere har udfordret jer, de har inspireret jer og nogle gange stillet krav til jer. I skylder dem en stor tak, det ved jeg også at I selv har udtrykt i den taler, sange, quizzer osv. I lavede i forbindelse med den afsluttende middag med jeres lærere. skal vi ikke lige give lærerne en hånd
Men har fået en viden, I skal bygge videre på. For al viden bygger på eksisterende viden, som så kan sættes i spil i forhold til ny viden. Det samfund vi lever i, er jo ikke opstået ud af ingenting og mange af de måder vi tænker på, mange af de måder vi omgås på og mange af ting vi omgiver os med resultatet af en historisk udvikling. Vi er moderne mennesker, der lever i et moderne samfund.
Historikeren Søren Mørch interesserer sig også meget for det moderne og har i sin bog  ” Store forandringer – 61 fortællinger om, hvordan verden blev moderne” forsøgt at indkredse nogle  de historiske forudsætninger, de går forud for det moderne liv, det liv vi – I lever. I sit forord opsummerer han kort udviklingen det 20 århundrede således; 
”Jordens befolkningstal steg fra 1,6 mia til a. 6,5 mia… hele denne tilvækst og mere til kom til at leve i byer. Landbruget blev industrialiseret og i milliarder brød de op fra de egne, hvor deres slægter havde levet i århundreder. Og han gør den vestlige civilisationsregnskab op
• Aldrig nogen sinde har så mange børn overlevet deres barndom og kunnet komme i skole
• Aldrig nogen sinde har så mange mennesker haft så omfattende politiske rettigheder
• Aldrig har så mange mennesker haft så stor frihed og et stort råderum i deres liv.” citat slut.
Det gælder jo i høj grad i Danmark. Det moderne menneske og det er jo jer, har mange muligheder, I har ret til uddannelse, I har politiske og demokratiske rettigheder og I har stor individuel frihed og stort individuelt råderum. Men sådan har det ikke altid været, det er ikke bare selvfølgeligheder.
Det var i virkeligheden også, hvad jeres emne til årets AT eksamen handlede om. Det overordnede emne var kæmpestort og indeholdt også en masse aspekter, som er fundamentalt grundlæggende for vores måde at leve vores liv på i dag.  Titlen på det var Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914.
Første gang I så titlen, var der sikkert mange af der tænkte, ”tak spids, hvad skal jeg stille op med det?” Nogle af jer meldte jer måske også ind i gruppen på facebook, der hed F… årets AT-opgave. Men efterhånden som I fik sundet jer, efterhånden som I fik indkredset jeres problemformuleringer og efterhånden som I fik konkretiseret jeres problemformulering og trukket perspektiverne frem til i dag, da begyndte det at give mening.
Der skete meget i perioden 1851-1914. I kender alle nogle af disse fra jeres synopser, industrialisering, elektricitet, urbanisering, telefon, medicin, darwinisme, ingeniørvidenskab, det moderne gennembrud, fotografi, film, osv.
I vores egen verden inden for uddannelse skete ”et gennembrud”, ”det moderne” holdt også sit indtog her.
En gymnasieuddannelse var for de få og kun for drenge. For at blive student skulle man gå på latinskole og her var hovedvægten på de klassiske fag og sprogene var latin og græsk. Men samfundet havde brug for unge med kundskaber i naturvidenskab og matematik og i 1871 kom der en matematisk/naturvidenskabelig linie. I 1903 kom der så yderligere en linie med moderne fremmedsprog. I 2003 tager politikerne hul på ”den mest omfattende reform i 100 år”, som blev til den studentereksamen I har taget. En reform, som både afspejler tradition og fornyelse.
Uddannelse var få de få, i 1875 aflagde i alt 470 drenge studenter i hele Danmark. Først i 1880’erne blev de første piger studenter, men på særlige pigegymnasier, vel at mærke. Sådan er det heldigvis ikke længere.
Her i 2010 aflægger 35.000 unge mennesker studentereksamen, langt over halvdelen 56 % er piger.
Så er vi fremme ved i dag, jeres nutid, men I som de moderne – eller måske postmoderne unge mennesker I er – så skal I ud at erobre verden og være med til at sætte jeres præg på den fremtidige udvikling. Man kunne også bruge den danske filosof Søren Kirkegaards meget berømte udtryk, at  ”Livet skal leves forlæns, men forstås baglæns”.
Hvem ved, AT opgaven i 2035 hedder måske ”Digitale gennembrud og en ny verdensorden i perioden 2001 – 2010”   Hov, hvad skete der lige her; så skiftede perspektivet, problemstillingerne blev lige pludselig vedkommende. 2001, 9/11, det har I selv oplevet. I kan huske billederne med flyvemaskinen, der fløj ind i tårnet, I kan huske billederne af mennesker, der kastede sig ud fra tårnene osv. Digitale gennembrud, ja så vil I kunne fortælle jeres evt. 3g unge at jeres 1. mobiltelefon ikke kunne gå på internettet, den havde ikke GPS, eller at I ikke havde computeren med i skole hver dag, eller at I havde så mange bøger - det skulle I nok forklare, hvad var, -  men så mange bøger at I fik ondt i ryggen af at slæbe dem, da de skulle afleveres. Nå ja, så var der en verdensudstilling i Shanghai, hvor selveste den lille havfrue repræsenterede Danmark. Og den nye verdensorden, Danmark var sammen med USA i krig i Afganistan. På et klimatopmøde i København var den globale opvarmning blevet diskuteret og den kinesiske delegation gik protest. Tænk at fornærme stormagten Kina, jeg kunne blive ved.
Men I er på vej, jeres tid på GG er ved at være fortid, jeres fokus lige nu er 100% nutid, men I er på vej, translokationen er ved at ske og I er på vej ud i fremtiden.
Som moderne – eller måske skulle jeg kalde jer postmoderne unge mennesker – har I nogle rettigheder.
”I ret til uddannelse, I har politiske og demokratiske rettigheder og I har stor individuel frihed og stort individuelt råderum” Men med rettigheder følger også forpligtelser. Så når I er færdige med studenterfester, Roskilde festival, sabbatår, så skal I gøre brug af jeres rettigheder, påtage jer forpligtelserne til fælles og til eget bedste.
Så med disse ord dimitterer jeg jer, som studenter fra Gladsaxe Gymnasium anno 2010

Eva Steensen