TRANSLOKATION 2011

Slides fra translokationen, se også:  Holgers billedearkiv - AH's billedearkiv

Rektors tale til studenterne...

Kære studenterårgang 2011
Hjertelig tillykke med jeres studentereksamen.  Her sidder I med huen, der som prikken over ”i ”et, afslutter jeres treårige gymnasieforløb.
I er afslappende, glade og forventningsfulde. Det har I også grund til. Det er en festlig dag, men også en vemodig – bare lidt vemodig dag – selvom  I vel næppe helt forstår, at nu er jeres tid som elever på GG næsten slut.
Undervisning, opgaver og eksamen er overstået, beviserne er udstedte og underskrevne og I har helt sikkert allerede fejret det med familie og venner. Alle er glade på jeres vegne, selvfølgelig jeres familie, jeres venner, jeres lærere, men også vildtfremmede mennesker, I møder i disse dage. De smiler og siger tillykke til jer. I disse dage er livet lutter smileys.  Jeg vil bare sige til jer, nyd det – I fortjener at blive fejret – så nyd sorgløsheden og glæden, så længe det varer.
Tre år - de går hurtigt. I al fald, når man ser retrospektivt på det. Latin og AP virker det ikke som lysår væk? n/v grundforløb? Historie/danskopgave? Jeg kunne blive ved. Men der er selvfølgelig sket meget mere. Der er også sket meget på skolen og I er den årgang, der har hørt suverænt mest om plane. Planer med ombygning, planer om renovering, der bare blev udsat og udsat gang på gang. I har med rette ofte spurgt, hvornår sker der noget? Det har været en lang proces med mange forhindringer, så I har kun nået at få glæde af nogle af ombygningerne.
For lidt over en måned siden sluttede jeres undervisning og det var tid til eksamen. Vi havde lidt underholdning her i salen med flot showdans og gode musiknumre.  I holdt en middag med jeres lærere, hvor I fik sagt farvel og fortalt hinanden en masse varme ord om jeres tid sammen på GG.  Senere på aftenen kl. 00.01 blev jeres eksamensfag offentliggjort. Spændingen blev udløst. Der blev grinet, der blev grædt, men udtrækket af fagene sker fra undervisningsministeriet og de er ikke til diskussion eller forhandling. Hvis de havde været, så var nogle af jer nok kommet op forbi mit kontor og havde forsøgt at overbevise mig om at det ville være bedre for jer, hvis vi byttede om på et fag eller to.
Der er én eksamen, der er helt sikker for jer alle. Det er AT.  Og i år handlende AT eksamen om ”at være på”  De centrale begreber handlede om iscenesættelse, overvågning og moderne teknologi. I har i den grad ”været på” og i den grad skulle iscenesætte jer selv og I er i den grad blevet overvåget og bedømt i de mange eksamener, i løbet af den sidste måned.
Sidste eksamen var i denne uge og der er altid en helt speciel stemning, som man fornemmer, straks når man kommer ind i huset. Der er spænding og glæde i luften, det summer af liv og eksamensvagterne har et særligt svært job med at holde begejstringens toner nede. Alle er klædt lidt pænere på end til hverdag og I ser alle drøngodt ud med den hue på.
Der er vældig meget fokus på især den sidste eksamen, den sidste karakter, selvom den jo kun er én ud af mange karakterer. Eksamen er jo i virkeligheden blot en overhøring i, en mulighed for at vise, hvad I har lært på GG.  For det er nemlig sådan at man ikke får en studentereksamen, den tager man gennem tre års målrettet, fokuseret arbejde. Eksamen udgør kun en lille del af jeres uddannelse, det er den daglige undervisning og jeres daglige indsats, som bibringer jer viden og kundskaber, som I kan bygge videre på resten af livet.
Det er lysten til at lære og det er viljen til at lære. For når man sætter sig noget for, når man sætter sig et mål og arbejder hen imod det - også i perioder, hvor man mister lysten og møder modstand.  For med vilje og noget så gammeldags som flid - kan man nå langt. Der er ligefrem en opskrift på succes – som selvfølgelig fristes man næsten til at sige – beskrevet af en amerikaner, Malcolm Gladwell. Opskriften på at blive den bedste inden for næsten hvad som helst er uhyre enkel; man skal blot øve sig i ca. 10.000 timer.  Det gælder for alle. Jeg har ikke specielt meget forstand på tennis, men kan forstå at Caroline Wozniacki har svært ved det. Hendes tennisspil flyder ikke altid for hende, men hun er en fighter. Men hun knokler, syv dage om ugen, turnering efter turnering. Sammenbidt kæmper hun videre med kramper i lårene. Så efter 10.000 timer er hun en af verdens bedste.
 Nu skal I tage fat på de næste kapitler af jeres liv.  Indtil nu har jeres liv formet sig nogenlunde forudsigeligt, børnehave, folkeskole, gymnasium – måske lige med undtagelse af nogle overvejelser om studieretning og valgfag. Nu er situationen en anden. I skal til at foretage jer nogle valg, som kan få indflydelse på hele jeres fremtid. Og med jeres alder kan I forventes, at I skal være længe på arbejdsmarkedet, måske helt 2060. Rent sci-fi.
Men det skal I nok klare. I tilhører en generation, som er vokset op med det vi andre kalder moderne teknologi, mobiltelefoner, computere, computerspil, facebook, twitter, you tube, wikileaks, my profile osv. I er superbrugere. En amerikansk fremtidsforsker, der hedder Marc Prensky, deler computerbrugere op i to  grupper. Der er digital natives på den ene side og så der er digital immigrants på den anden side. Digital natives er fødte brugere, det er sådan nogle som jer. I har spillet computerspil som børn, I har haft mobiltelefoner, I bevæger jer ubesværet rundt i mange medier osv. Vi andre er digital immigrants, der med noget besvær mestrer de nye teknologiers sprog.  Jeg har også en facebook profil, og jeg ved det er helt til grin, når jeg fortæller at jeg har 39 venner på facebook. Det ved jeg, I hver kan slå tifold gange. Nye medier er en del af jeres virkelighed og I har helt sikkert indimellem måttet hjælpe jeres forældre eller bedsteforældre med at mestre diverse teknologi. I er vokset op med disse teknologier, I kan noget, vi andre ikke kan. Men I skal også lære mere, for der vil fortsat nok ske mange teknologiske fremskridt frem til I skal på pension i 2060.
I har alle muligheder foran jer, det får I sikkert tudet ørerne fulde af en gang imellem. Alt er bare et klik væk. Alt er kun et klik væk, for på internettet kan man finde alverdens oplysninger, knytte alverdens kontakter . Alt kan findes der. Det ved I godt lige - alt fra wikipedia til snydestile. Det kan godt være at I – som”digital natives” - ikke tænker så meget over det, men det er helt utroligt. Jeg ved ikke hvor mange gange dagligt, selv jeg googler hver dag. Det er en helt unikt, globalt mødested, et virtuelt bibliotek. Men det er også et skræmmende sted. Netop fordi, der er så meget information.
I kaldes den forkælede Y-generation, Den ene tekst i eksamenssættet  i dansk , handlede netop om dette. Her tager Sofie Rye til genmæle. Hun har sammen med 1.000 andre unge været med til at stifte Yngresagen, en forening, der kæmper for de unges rettigheder og for at få en mere nuanceret debat i det offentlige rum. Jeg synes, at hun har en pointe.  For det er bestemt ikke let at være ung i dag, forventningerne er skyhøje, både jeres egne og andres, og mulighederne tilsyneladende mange.
Der var også mange muligheder, da jeg var ung – I ved der i forhistorisk tid i 70’erne. Mulighederne var der, hvis man gerne ville. Hvis man gjorde noget, der var lidt anderledes end de fleste andre– så fint nok – men der var ikke en forventning om at det skulle man. Forskellen er, at i dag forventes det, at man gør noget særligt, at man har et personligt projekt, at man iscenesætter sit eget liv på en helt anden måde, end da jeg var ung. Det lægger et helt andet pres på jer at skulle iscenesætte jer selv hele tiden, med billeder på mobilen, på facebook osv.
Dette konstante informations- og sansebombardement bliver indimellem for meget, så er det vigtigt at kunne trække stikket ud, trække sig lidt tilbage og evne at fordybe sig. ”At være på eller ikke at være på, det er den store udfordring” kunne man sige i en lettere omskrivning af det berømte citat fra Hamlet. I den virtuelle verden defineres ens tid og opgaver af alle andre.  Blip en sms, den må jeg lige svare på, blop en mail den må jeg lige svare på osv., ups et opkald på den lydløse osv. Så bliver man let statist i sit eget liv. Og her kommer en virkelig udfordring for jer.  En gang imellem bare at være til. Vær nærværende. Prøv at gå til en fest uden mobil og nyd samværet med jeres venner. Prøv bare en gang imellem at være off line.
Men I skal passe på med ikke være off line for længe.  I sidste nummer af lærernes fagblad var der et tema om de kommende studenter – om jer. Her var bl.a. et interview med en ungdomsforsker, som beskæftiger sig med unges valg af uddannelse. Hun peger på at der bliver kamp om pladserne på de videregående uddannelser de næste år og det kolliderer med myten om at der eksisterer alverdens muligheder. Det gør der ikke i disse tider, for der er mange om budet.  Så mit råd er, at I må sørge for at I ikke er off line for længe. kom videre med jeres uddannelse.
Men i dag er I online. I dag er I centrum.
Kære generation Y,  I er ”digital natives” med vilje og lyst til at lære, find ud af hvad I vil bruge de 10.000 timer til, så er jeg helt sikker på,  at I nok skal vil klare jer i en digitaliseret verden. Held og lykke videre herfra.


Med disse ord dimmenterer jeg jer fra Gladsaxe Gymnasium anno 2011

Eva K. Steensen