translokation 2009

Det var en både vedmodig og rigtig festlig dag, da årets studenterkuld - lørdag d. 27 juni - blev fejret på Gladsaxe Gymnasium samt i Rådhusets have og efterfølgende kørtes rundt på gader og stræder til korte besøg hos forældrene. Ydermere var det rigtig studentervejr med sol og høj himmel. Om aftenen samledes alle atter til en aller sidste GG-fest, der varede ved til søndag morgen.

Rektors tale til studenterne

Kære studenter – årgang 2009
Allerførst hjertelig tillykke med jeres studentereksamen. Her sidder I – glade, smilende og feststemte - klar til at fejre jer selv og hinanden. I knejser med nakken og bærer stolte jeres huer. Studenterhuen som er symbolet på jeres tre årige uddannelsesforløb og de sidste måneders eksamener. Alle smiler til jer. I har sikkert allerede opdaget, at der bliver dyttet af jer på gader og stræder og at vildt fremmede mennesker smiler til jer og ønsker jer tillykke. Ja, selv vejret er med jer. Nyd det, I fortjener det – nyd glæden og sorgløsheden, så længe den varer.
Nu er vi samlet til translokationen.   Translokationen som er kulminationen på jeres tre årige dannelsesrejse gennem gymnasiet. Meget rammende og meget beskrivende for den rejse og den udvikling I har gennemgået, var årets tema for prøven i Almen Studieforberedelse.
Årets AT-tema var jo netop ”Rejser – opdagelser, forandringer og ny viden”. I løbet af jeres dannelsesrejse har I været på opdagelsesrejse gennem mange faglige landskaber, I har analyseret postmoderne digte, løst komplicerede matematiske ligninger, diskuteret videnskabsteoretiske tilgange, I har erobret og konstrueret ny viden – jeg kunne blive ved, men alt sammen noget som har været med til at påvirke og forandre jer og gøre jer til de studenter og til de mennesker I er i dag.
Jeg bruger med vilje metaforen rejse for jeres tre år gennem gymnasieskolen. Prøv at forestil jer jeres gymnasietid som en lang togrejse, I har været ude på. Der fløjtes til Afgang 1g, toget sættes i gang.

I jeres AT materiale var der bl.a en tekst af H. C. Andersen, hvor han beskriver en togrejse for sine læsere, hvor mange af dem aldrig havde set et tog.  Med hans ord kunne Afgang 1g beskrives således;
Den første Fornemmelse er en ganske sagte Rykken i Vognene, og nu ere Kjæderne spændte, som at holde disse sammen; Signalpiben lyder igjen og Farten begynder, men langsomt, de første Skridt gaaer det sagte, som om en Barnehaand trak den lille Vogn. Hurtigheden tager umærkeligt til. Du seer ud af Vinduet og opdager, at Du jager afsted, som med Heste i Galop; det gaaer endnu hurtigere, Du synes at flyve.
Afgang 2g, du jager af sted som heste i galop og indimellem så hurtigt at du dårligt kunne nå at nyde de landskaber I susede forbi, andre gange gjorde toget holdt og I stod af og gik på opdagelse. Afgang 3g det går endnu hurtigere og til sidst ”synes du at flyve” 
Togrejsen er slut - I er nu nået til ”station translokation”. Jeres eufori og begejstring over dette er til at forstå, og det er ikke sikkert at I helt begriber rækkevidden af den togrejse I har været ude på – endnu.
Som studenterårgang er jeres rejse og jeres liv på Gladsaxe Gymnasium noget ganske særligt.
I er noget ganske særligt for mig. For I er den første årgang jeg har kunnet følge i alle tre år som rektor. Så I er mit første rigtige kuld af studenter. Jeg bød jer velkommen i kantinen for tre år siden og har i løbet af de tre år talt med mange af jer. Jeg kender jer ikke alle sammen personligt, men har fulgt jer på jeres vej. I er en del af min rejse og jeg synes, I har været gode og spændende rejsekammerater.
Men I er også noget ganske særligt i historien om Gladsaxe Gymnasium.  For jeres rejse på GG indeholdt fejringen af gymnasiets 50 års jubilæum.  Jeg tror egentlig ikke, at I tænker så meget over det lige nu, men tro mig, I vil altid huske at vi fejrede jubilæet, netop da I gik her.
Sidste fredag holdt studenterårgang 1959 en frokost i anledning af 50 året for deres studentereksamen. De var den første årgang studenter fra Gladsaxe Gymnasium, de var ca. 50 elever delt i to klasser; en sproglig klasse og en matematisk klasse. De var selvfølgelig glade for at se hinanden, mange af dem havde ikke set hinanden i 50 år, men de faldt hurtigt i snak og nød hinandens selskab og berettede om deres rejser gennem livet. Flere af dem havde deres huer med og de havde endog én af deres lærere med. 
Jeres rejse på GG er ved at være afsluttet. For første gang ved I ikke, hvad i skal lave eller hvem I skal møde efter sommerferien. I er rejst forbi de trygge og velkendte GG-rammer. Trist måske – men vemodigt. Men I skal videre. På GG har I fået en bagage, I kan tage med jer, I har nu fået en platform at rejse videre fra.
I er også en særlig årgang for i har været med til at diskutere en ny vision for GG. En af disse visioner GG er at ”Vi ønsker at sende dygtige, ansvarlige og nysgerrige studenter ud i verden”. Vi ønsker at sende jer ud i verden, vi ønsker at I udviser dygtighed, ansvarlighed og nysgerrighed, så I har spændende rejsefortællinger at berette, når I mødes til studenterjubilæum om 50 år.
I står nu overfor, at I skal vælge retning i jeres liv, I skal vælge nye rejsemål. I står over for en masse valg og har givetvis en masse tanker og ideer til hvad I vil.
Jeg har fundet et digt som jeg synes kan give jer inspiration, måske nogle gode råd, men frem for alt sætte nogle tanker i gang om de valg, I skal til at foretage jer.
Digtet er af en græsk digter Konstantinos Kavafis fra 1911, og er inspireret af den græske mytologi, som I jo alle kender noget til fra oldtidskundskab.
Digtet er inspireret af Odysseus rejse tilbage til hans fødeø Ithaka.  Det centrale i digtet er rejsen, og de oplevelser han har undervejs. Ithaka er det udgangspunkt, øen er den platform, han rejser ud fra og tilbage til. I rejser ud fra GG, så lad GG blive jeres Ithaka. Digtet hedder Rejsen mod Ithaka og sådan lyder nogle af digtets strofer;
Når du rejser mod Ithaka
-gid din rejse bliver lang,
fuld af eventyr, fuld af opdagelse. 

Gid din rejse bliver lang.
Gid der bliver mange sommermorgener
hvor du – oh hvilken glæde, hvilken fryd –
kommer til fremmede havne, du ser for første gang.
Bevar altid Ithaka i dit sind.
At ankomme der er du er bestemt til.
Men hast ikke af sted på rejsen.
Bedst er det, hvis den varer i årevis,
så du er gammel, når du når frem
og rig af alt det, du opnåede på din vej,
så du ikke forventer, Ithaka skal gøre dig rig.
Ithaka eller GG gav dig din fantastiske rejse.
Uden den ville du ikke være stævnet ud.
Den har ikke noget at give dig nu.
Og finder du Ithaka fattig, så er det ikke et bedrag.
Så klog, som du er blevet, og fuld af erfaring,
vil du til den tid have fattet, hvad Ithaka betyder.

Så kære studenter – drag ud i verden med Ithaka i jeres sind. Sug til jer, oplev – vær åben i jeres tilgang til de udfordringer I møder på jeres vej. Forvalt de muligheder I har med omhu. Vælg jeres rejse med omhu, det er op til jer selv, at sørge for at rejsen bliver fyldt med ”opdagelse, forandringer og ny viden”
For fælles for jer og for 50 års jubilarerne i fredags er at I har et fællesskab, et sammenhold, som aldrig forsvinder. I en del af en historie. Og når I vender tilbage, når I mødes til 10 års, til 25 års og måske til 50 års jubilæum, så skal I sørge for at have gode fortællinger om jeres liv og færden.
Jeg vil ønsker jer held og lykke på jeres rejser, Gid jeres rejser bliver fulde af eventyr og opdagelse, så med disse ord dimitterer jeg jer som studenter fra Gladsaxe Gymnasium anno 2009

Eva Krarup Steensen