Dramatikopførelse ved 2.afk dr til julecafé i Væksthuset d. 5. december 2012

Bertolt Brechts klovnescene, en undersøgelse af, om mennesket hjælper mennesket fra ”Lærestykket fra Baden om Indforståelse”.

Medvirkende: Malene, Christian og Josefine.

Klovnescene er taget fra et af Bertolt Brechts lærestykker ”Lærestykket fra Ba-den om Indforståelse”. Brechts lærestykker er en  læreproces for den spillende, en læreproces, som skal forstås som en bearbejdning og forandring af individu-elle og kollektive erfaringer.
Hans ønske med lærestykkerne er at skabe diskussion og refleksion over nor-mer, handlinger og adfærd med det formål at udvide bevidstheden og skabe nytænkning.
Vi er nød til ikke blot at arbejde under forholdene, vi lever i, men bearbejde dem uden at være bange for at hive fat i konflikten og sætte en ny dagsorden.
I det stykke, I skal se, består konflikten i kapitalens undertrykkelse af arbejder-klassen. To mindre klovner spekulerer i at få mest muligt ud af den store klovn, som repræsenterer massen / folket.
Stykket er skrevet i 1929. I 1929 fandt det store bankkrak på Wall Street sted, og staten regulerede derfor derefter bankernes kapital. I dag krakker den ene bank efter den anden, og de små investorer mister deres penge, mens kapitalen og direktørerne stadig tjener fedt, fordi staten ikke regulerer bankernes udlånsmuligheder.
 
Brecht skriver dette stykke for at tydeliggøre virkeligheden og de magtstruktu-rer, vi finder i samfundet. Brechts tanke med stykket er at gøre arbejderklassen / massen / folket / os bevidst om de undertrykkelsesforhold, vi lever under og den egoisme, vi er underlagt, for, som det også fremgår af stykket, er folket uden tvivl indforstået med det forkerte.
Brecht var også kendt for hans brug af Verfremdung, som var Brechts betegnelse for en særlig spillestil og opsætning. Verfremdung giver tilskuerne anledning til at forholde sig kritisk til det skete i stedet for at blive suget ind i en illusion. Lige netop Verfremdung er det, der kendetegner Brechts opgør med naturalismen, som han erstattede med ”anti-aristotelisk” dramaturgi for at tydeliggøre interessekonflikter i samfundet.
Stykket i sig selv er en Verfremdung, fordi det, der foregår, ikke er virkeligt, men fremmed. Vi har valgt at lægge Verfremdung ind ved hjælp af skilte, der navngiver de krakkede banker for at få publikum til at reflektere over det tilsyneladende (skin)hellige ”klovneri”.

Revy

 

Medvirkende: Laura Emilie og Mathæus.

Revy er en teatergenre, der har været kendt siden midten af 1900-tallet. Revy er typisk en lang række indbyrdes uafhængige indslag af kortere varighed. Vi vil vise jer et af disse korte indslag som hedder ”Kropsvisitering”, som er blevet opført i cirkusrevyen i 2007. Det karakteristiske ved en revy er, at den appellerer til publikums humoristiske sans, den har hyppigt et lille orkester, der kommer med humoristiske musiske indslag, og har satiriske numre, hvor skuespillerne klæder sig ud som kendte personer.

Improvisation

Medvirkende: Olivia, Louise, Mathæus, Laura K, Laura Emilie, Josefine og Chri-stian.

Improvisation er en genre, hvor handlingen ikke er bestemt på forhånd, men bliver skabt undervejs.
Efter at have set forestilling ”Børn er dumme” på Teater Grob var vi efterfølgen-de til en workshop. I workshoppen introducerede teaterdirektøren Per Scheel Krüger forskellige dramaøvelser og impro-øvelser, som han bruger i sin profes-sionelle karriere som skuespiller og instruktør.
Dagen efter havde vi kulissen for os selv. Vi havde fået den opgave at finde en gammel folkeskolelærer og sætte os ind i hans/hendes tanker og fysik. Ud fra denne ramme, brugte vi hele dagen på at lave forskellige improvisationsmomenter, en af dem vil vi vise jer i dag.

Kasper Hoff: Brasilien

Medvirkende: Magnus og Christian

90’er teatret er en genre, man ikke kan definere entydigt. Genren forholder sig tit satirisk til moderne problemstillinger og benytter skæve eksistenser til at ud-folde dem. I dette tilfælde ses et par siamesiske tvillinger, hvor emnet omkring homoseksualitet bliver berørt på en komisk, let genkendelig, men dog også rø-rende måde. Den øgede individualisme og de mange valgmuligheder gør rodløsheden større end nogensinde.  Hvem er jeg, og hvor vil jeg hen? Vi behøver hinanden, men hvor er forståelsen for individet?  Brasilien af Kasper Hoff stiller mange spørgsmål og svarene kan vi alle spejle os i.