Nv-forsker-foredrag 2011

PROGRAM

Man 26/9: Fremtidens klima på formler (Klima) : Synne H. Svendsen, kl. 10.00-11.45

Ons 28/9: Dyr med koldt blod (biologi) kl. 12:30-13:15 og så igen kl. 13:30-14:15

Tors. 29/9: Lys giver viden om skyer og drivhusgasser,  Kristian Nielsen,  (Fysik og klima) kl. 10.00-11.45

Tors 29/9: Fra vind til viden (Klima, naturgeografi):  Laust C. P. S. Boas  kl. 10.00-11.45

Fre 30/9: Moderne forskningsmetoder i kemi  med anvendelsen af matematisk-fysiske beregnings-modeller (Kemi, fysik), Jens Spanget-Larsen, kl. 12.20-14.00

Nv-elever træner notattektik og skal levere et referat og en analyse af det naturvidenskabelige indhold af det præsenterede forskerarbejde
"DYR MED KOLDT BLOD" ved professor Hans Ramløv

Dyr med koldt blod
Vekselvarme (koldblodede) dyr har forskellige strategier til at overleve lave temperaturer – nogle kan tåle at en stor del af deres blod fryser til is, mens andre dyr kan tåle temperaturer på ned til -40C uden at tage skade. Foredraget handler om de biokemiske og fysiologiske tilpasninger, vekselvarme dyr har udviklet for at kunne overleve temperaturer ned til -60C. Med eksempler fra egen forskning kigger vi på potentielle skader som følge af kulde og frysning. Vi ser nærmere på dyrenes tilpasningsmetoder og bliver klogere på, hvordan forskningen kan bruges til at løse problemer, man ikke umiddelbart havde forestillet sig.
Foredragsholder: Hans Ramløv

 

 

Fremtidens klima på formler
Lyset fra solen, luften i atmosfæren, vandet i oceanerne, biologien, is og sne, jordoverfladen og drivhuseffekten. I en klimamodel sættes vores viden om de mange forskellige komplekse komponenter i klimaet på formler. Klimamodeller er vigtige instrumenter til at vurdere effekterne af de klimaændringer, som vores stadigt stigende udledninger af drivhusgasser medfører. Hør, hvordan lys og luft indgår i en klimamodel, og hvordan forskerne benytter klimamodellerne til at sige noget om fremtidens klima. Foredraget inddrager den allernyeste viden inden for klimaforskningen og kræver ingen særlige matematiske kundskaber.
Foredragsholder: Synne Høyer Svendsen

Lys giver viden om skyer og drivhusgasser
Hvad er lys? Hvad er farver? Hvorfor skifter solen farve, når den går ned?
Hvor kommer lys fra? Og hvor forsvinder det hen? Disse spørgsmål lyder
simple, men de blev faktisk først besvaret i det 20. århundrede - ikke
mindst takket være danske Niels Bohr. Forståelsen af, hvad lys er, har stor
betydning for vores samfund i dag. Fx kan vores viden om lys bruges til på
lang afstand at måle sammensætningen af skyer og gasser i vores egen
atmosfære og i atmosfærerne på fjerne planeter.
Foredragsholder: Kristian Nielsen.


Fra vind til viden
Varmerekord i april måned. Vindstød af orkanstyrke ved Vestkysten. UV-indeks
på over 7 i hele landet. Døgnet rundt måler DMI vejrforholdene i Danmark.
Målingerne bruges løbende i arbejdet med vejrudsigter og varsler, men når
døgnet er slut, tager klimatologen over. Vi følger en dag på arbejde med
klimatologen: Hvad måler vi og hvor? Hvordan vurderer vi om målingerne er
rigtige. Hvornår er noget en rekord? Og hvordan bidrager de danske klimadata
til de internationale undersøgelser?
Foredragsholder: Laust C. P. S. Boas.


Moderne forskningsmetoder i kemi
For 100 år siden var kemikere rent ud sagt "noget for sig".Den kemiske
videnskab var skarpt adskilt fra andre eksakte videnskaber som matematik og
fysik. I dag er situationen helt anderledes. Moderne kemikere baserer i høj
grad deres forståelse af kemiske fænomener på brugen af matematisk-fysiske
modeller. Kemiske teoretikere hører til de mest umættelige forbrugere af
avanceret EDB-kapacitet. Få en historisk oversigt og eksempler på moderne
forskning.
Foredragsholder: Lektor Jens Spanget-Larsen.